RetailAcademy

Uddannelse og træning

Workshop

Retail Academy LIVE

Sådan udvikler du din butik i et detailmarked i forandring

Detailhandlen er i konstant forandring. På denne 2-timers online workshop arbejder du med din egen butik og får konkrete modeller og værktøjer til at vurdere dit butikskoncept, identificere udviklingsmuligheder og prioritere de handlinger, der kan styrke din forretning.

Dato: Torsdag den 12. november 2026
Tid: Kl. 19.00–21.00
Sted: Online 
Pris: 500 kr. + moms pr. deltager

Workshoppen tager udgangspunkt i din egen butik. Gennem modeller, eksempler og konkrete værktøjer arbejder vi med fem områder:

1. Hvad sker der omkring din butik?

Vi ser på de forandringer i detailmarkedet, der påvirker din forretning. Det kan være ændringer i kundernes adfærd, konkurrence, teknologi, lovgivning og andre forhold, som stiller nye krav til butikken.

2. Hvad er dit koncept?

Du bliver introduceret til Konceptmodellen og arbejder med sammenhængen mellem butikkens idé, målgruppe, strategi og den måde, konceptet møder kunden på.

3. Hvor er dit koncept stærkt, og hvor kan det udvikles?

Med udgangspunkt i din egen butik ser du nærmere på, hvor konceptet fungerer godt, og hvor der kan være behov for at justere eller udvikle forretningen.

4. Hvilke handlemuligheder har du?

Vi ser på forskellige måder at udvikle konceptet på. Du får værktøjer til at skelne mellem strategiske, taktiske og operationelle handlinger og til at vurdere, hvor du bør sætte ind.

5. Hvad skal du gøre nu?

Til sidst omsætter du dine overvejelser til konkrete handlinger. Målet er, at du forlader workshoppen med et skarpere blik på din egen butik og nogle klare prioriteringer for det videre arbejde.

Det får du med

Workshoppen skal kunne omsættes til handling i din egen butik. Derfor får du konkrete modeller og værktøjer, som du kan arbejde videre med efter workshoppen.

Et strategisk blik på din egen butik
Du får en bedre forståelse af de forandringer, der påvirker din forretning, og hvad de kan betyde for dit butikskoncept.

Værktøjer til at arbejde med dit butikskoncept
Du får modeller og værktøjer til at arbejde systematisk med din forretning, målgruppe, prioriteringer og de områder, hvor din butik kan udvikles.

Et koncepttjek af din egen butik
Du arbejder med, hvor dit koncept står stærkt, og hvor der kan være behov for udvikling.

Overblik over dine handlemuligheder
Du bliver skarpere på, hvor det giver mening at sætte ind, og hvilke handlinger der kan styrke din forretning.

Din egen handlingsplan
Du afslutter workshoppen med at prioritere de vigtigste handlinger, du vil arbejde videre med i din egen butik.

Flere Retail Academy LIVE workshops

3. december 2026 kl. 19.00–21.00
Sådan får du flere kunder til din fysiske butik gennem sociale medier

Hvordan bruger du sociale medier til mere end likes og følgere? På workshoppen arbejder vi konkret med, hvordan sociale medier kan skabe lokal synlighed, styrke relationen til dine kunder og få flere kunder til at besøge din fysiske butik.

500 kr. + moms · LIVE online

Tilmeld dig Retail Academy Live

Udfyld formularen nedenfor. Herefter modtager du en bekræftelse og en faktura på e-mail samt link til deltagelse. 

Workshop